søndag den 21. november 2010

Marmelade Mousse


Lidt lækkert til toppen af en cupcake, eller som et hurtigt lag fyld. Marmelade mousse er nemt og kræver ikke det store arsenal af ingredienser.

Marmelade Mousse
2 dl. marmelade
2½ dl. fløde
4 bl. husblads

Pisk fløden til flødeskum, og stil det i køleskabet. Kom husbladsen i et glas koldt vand. Mål marmeladen op, og giv den en tur i blenderen, hvis du ikke er til bær-stykker. Ca. 2 spsk. marmelade varmes op i en gryde. Husbladsen vrides fri for vand, og smeltes forsigtigt i marmeladen. Al marmeladen blandes, og vendes så i flødeskummet.
Lad det stå i køleskabet i et par timer og det er klar til brug.


Min marmelade mousse på billeder er lavet af æble/solbær marmelade, og piftet op med lidt pastafarve.

12 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Hvordan kom du på den idé med marmelademousse?
    ;-D

    SvarSlet
  3. Wauw, hvor ser det godt ud :) Det må helt klart afprøves en dag. Det går garanteret rigtig godt med en omgang chokolade mousse også :)

    SvarSlet
  4. @Godte: For meget marmelade i gemmerne ;o)

    @Kristine: Det lyder, som en god ide, skal nok være en god mørke chokolade mousse, da marmelade moussen er ret sød :o)

    SvarSlet
  5. hej kage mor skal lave en kage med fresier som blomst nogle ideer til hvordan man kan lave den nemt af fondant
    hilsen Ditte

    SvarSlet
  6. @Ditte: Desværre ikke, men prøv evt. at google ell. søge på youtube, de hedder vist freesia på engelsk.

    SvarSlet
  7. Hej KageMor.

    Først vil jeg lige pointere at jeg elsker elsker elsker din hjemmeside ! Fede idéer, gode fifs og flotte kager !

    og så mit spørgsmål: kan jeg bruge marmelade moussen som fyld i en kage, i stedet for på en muffin ??

    Mvh Dorte

    SvarSlet
  8. hov, ku være jeg skulle tage at læse din beskrivelse ordenligt igennem en anden gang.. så never mind ;-)

    Mvh Dorte

    SvarSlet
  9. Hej KageMor!
    Jeg har hygget mig en god del af eftermiddagen på din skønne hjemmeside! Er helt vildt inspireret til det kage projekt jeg skal kaste mig ud i. :)
    Det jeg vil spørge er...kan marmelademoussen laves om aften og først bruges næste dag? Eller skal den helst bruges efter de par timer den står på køl?
    Jeg tænker at det nok er ok da man kan jo stille en færdig lavet kage på køl, men er bare ikke sikker om der ville være forskel på mousse alene på køl vs. mousse i kage på køl. Lyder lidt dumt, men jeg har kun denne ene chance da kagen skal bruges i morgen aften ;)
    Hvis ikke du når og se min besked og svarer, så tager jeg chancen og laver moussen i aften men først kommer den på kagen i morgen...krydser fingre!
    Din hjemmeside er kommet tops på min favoritliste, og jeg glæder mig allerede til jeg skal i gang med næste kage projekt! 1000 tak for alt den viden du deler med os andre.
    Søde kagehilsner,
    Mikol

    SvarSlet
  10. Håber din kage blev god :o)
    Og jeg tror sagtens, at det kan lade sig gøre at lave dagen før og bruge dagen efter. Jeg tænker dog, at det ikke bliver helt så fast, fordi det bliver rørt op igen, efter det er stivnet helt.

    SvarSlet
  11. Hej Kagemor

    Vil høre om du har erfaring med at blande kagecreme, flødeskum og marmelade til en masse.

    Tænker selv at piske fløden halvt, putte kagecremen og marmeladen i, og så røre det hele færdigt.
    Lyder det helt forkert?

    Hilsen
    Kim

    SvarSlet