Viser opslag med etiketten Bærmousse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bærmousse. Vis alle opslag

lørdag den 31. juli 2010

Bærmousse

Denne opskrift findes flere steder på nettet, hvor den oprindelig stammer fra ved jeg ikke, men her er min udgave :-)
Du kan bruge denne bærmousse til forskellige slags bær, fx. hindbær ell. jordbær.
250 g bær passer rigtig godt til hindbær, men ved fx. jordbær kan der sagtens bruges mere, da de ikke er så kraftige i smagen.
Du kan bruge enten friske ell. frosne bær. Bærerne koges 2-3 min. inden brug for at slippe af med evt. bakterier.

Bærmousse

250 g bær
2 spsk sukker
2 tsk vanillesukker
2 dl youghurt naturel
5 dl fløde
4-6 blade husblas (hindbær 4 blade / jordbær 6 blade)

Pisk fløden til flødeskum, og sæt det i køleskabet.
Bærerne koges i et par minutter. De kogte bær blandes med sukker og vanille. Blandingen køles ned til den er lun hen mod kold.
Husblassen sættes i et glas med koldt vand i ca. 5-10 min. De krammes fri for vand, og derefter smeltes de i en lille smule bærsaft, og blandes med bærblandingen. Yoghurten vendes i bærblandingen, og så vendes det hele med flødeskummet. Moussen stilles i køleskabet i et par timer, og kan derefter bruges i en kage, som lægges sammen i en form. Hvis kagen ikke skal lægges sammen i en form, vil jeg anbefale, at du kommer moussen i en stor 8 l frysepose. Derefter lader du det stivne i køleskabet min. 8 timer. Når det er stivnet, klippes der et hjørne af fryseposen, og du kan sprøjte det på bundene.
Mængden rækker til  ca. 2 lag i en rund kage str. 20 cm.

Velbekomme ;-)