fredag den 16. april 2010

En, to tre små fancy cupcakes

Det er dejligt at glæde min familie med kager, men er der nogle, der bliver glade for, at jeg bringer en kage ell. to med til dem, så er det mine kære kollegaer :-) Tilgengæld får de også lov at være mine prøvekaniner. Så i dag blev de udsat for fancy cupcakes!

Lidt anderledes er sjovt. Så udstyret med en stor æske sprinkles , har jeg valgt at tænke uden for boxen ;-) Sprinkles er vel egentlig til toppen af kagen ell. til en omgang is. Men det vil jeg gerne lave lidt om på, så jeg har prøvet at komme en ordentlig omgang i dejen. Det har givet mine cupcakes en serie af magiske små farvede prikker. Smage dem kan du ikke, men effekten er flot. Jeg har brugt blandet krymmel fra Oetker.

Dejen, som jeg har lavet dem af, er blot en marmorkage uden marmor. Efter afkøling har jeg overtrukket med en tyk omgang mørk chokolade, og pyntet med lidt blomster og sommerfugle af fondant.

Ha' et dejligt forår!

2 kommentarer:

  1. Hej
    Når du skriver at du overtrækker med chokolade, hvordan gør du det? for det lyder da lidt lækkert og værd at prøve ;o)

    SvarSlet
  2. @Jannie: De er blot penslet med smeltet chokolade, nemt og yumi :o)

    SvarSlet