lørdag den 3. april 2010

Othello-lagkage


Jeg har vist aldrig smagt en Othello-lagkage før, men synes altid, de ser så fine ud hos bageren.
Jeg har derfor længe gerne ville lave en, og nu passede det lige med tiden og så havde jeg alle ingredienserne i huset. Det kan bestemt anbefales, da det er en skøn lagkage. Du finder min udgave nedenfor :-)


Othello-lagkage
3 lagkagebunde (jeg bagte mine, men tykke købebunde kan sagtens bruges)
100 g mørk chokolade
1/4 l fløde
1 portion vanillecreme
100 g makroner
250 g marcipan
125 g flormelis
25 g glycosesirup

Smelt de 100 g chokolade over vandbad, og overtræk toppen og siderne af en af bundene. Og sæt den, så chokoladen kan størkne.
Lav en portion vanillecreme, hjemmelavet ell. fx. Oetkers vanillecreme. Sæt cremen på køl.
Pisk 2 dl fløde til skum, og vend det forsigtigt med vanillecremen, når cremen er blevet fast.
Knus 100 g makroner i en frysepose med knude på, enten med hænderne ell. en kagerulle.
Nu skal kagen lægges sammen. Start med en bund, dernæst 1/3 af vanilleflødecreme, strø de 100 g knuste makroner jævnt over cremen. Dernæst 1/3 af vanilleflødecremen, en hvid bund, og den sidste 1/3 del af vanilleflødecremen. Den sidste bund, som er overtrukket med chokolade, lægges på kagen med chokoladen op ad.
Kagen sættes på køl, og den lægges gerne sammen dagen før brug.
Marcipanmassen laves, bland marcipan, flormelis og glykosesirup, som æltes godt sammen. Kanten rulles ud på et stykke bagpapir, skæres til og rulles forsigtigt sammen, inden den tages og rulles rundt om kagen.
Pisk den sidste ½ dl fløde og pynt kagen.


På kagebordet her er også et fad med farverige cupkages.

8 kommentarer:

  1. det ser godt ud! :D

    SvarSlet
  2. Hov, hvor er æggeblommerne i opskriften ?

    KH
    Kagefar

    SvarSlet
  3. Den indeholder ikke opskriften på vanillecreme, derfor ingen æggeblommer ;-)

    SvarSlet
  4. Faldt over denne opskrift da jeg ledte efter en othello lagkage og den er bare god, lavede en lille ændring smurte den nederste bund men hindbær syltetøj og så lavede jeg kakaoglasur til toppen.
    Hvilken opskrift bruger du til lagkagebunde plejer at købe mine, men næste gang jeg skal lave denne othellolagkage kunne jeg godt tænke mig at prøve at bage bundene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kakaoglasur tror jeg bestemt vil være godt, for chokoladen er meget hård at skære i. Bundene er de lysebunde, som du finder opskriften på under bunde :o)

      Slet
  5. Tak de bunde vil jeg prøve næste gang den skal laves, har kun en hjerte form der er så lille ellers må der købes en ny springform :)
    Når du ligger kagen sammen gør du det så i springformen ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvis jeg kan komme til at lægge en kage sammen i formen, så gør jeg det, for det er så meget nemmere at holde styr på fyldet :)

      Slet