lørdag den 20. februar 2010

Hjemmelavet fondant (MMF - opdateret 13/3-2012)


Det må være på tiden med en opskrift på fondant. Du kan sagtens købe færdig fondant, men jeg synes, det er nemt at lave, og så gætter jeg på, det også er billigere.
Den opskrift, som jeg bruger, er baseret på marshmallows. Marshmallows er de store hvide skumfiduser, som du kan bruge til at grille. Jeg plejer at bruge Chamallows fra Haribo.
MarshMallowsFondant
15 marshmallows
2 spsk. olie (fx. rapsolie)
4 spsk. vand
Ca. 1 pk. flormelis (hold endelig igen, heller for lidt end for meget :-) )

Marshmallows, olie og vand kommes i en skål. Blandingen varmes i en microbølgeovn ell. over vandbad. Marshmallows skal smeltes, men må ikke blive brune. Så stille og roligt opvarmningen, så er det nemt nok.
Derefter blandes der flormelis i lidt efter lidt. Rør rundt med ske ell. pisker med dejkroge på. Bland flormelis i, til massen er sej, og hverken ske ell. dejkroge kan mere. Ud på bordet og ælt med flormelis, til det er som modellervoks. Det skal klister lidt til sidst, da det giver det bedste resultat.
Jeg laver det gerne dagen inden brug. Men det kan sagtens opbevares længe i en tætlukket frysepose i køkkenskabet.
En portion rækker til to runde 20 cm kager. Men tænk på du måske også vil lave pynt, og så er en portion mere til 1 stk. rund 20 cm kage + pynt.

Udrulning:
Når du skal rulle fondant ud, kan du bruge maizena majsstivelse, så det ikke klistrer til bord og redskaber.

Farvning af fondant:
Til farvning af fondant kan du godt bruge alm. frugtfarve. Men de kan ikke give klare farver og gør fondantet klistret, hvis de blandes i den færdige fondant. Jeg bruger pastafarver. De kan købes i kagebutikker (søg fx. på nettet) ell. i Panduro (de har et lille udvalg).
Hvis du vil farve en stor portion fondant, så kommes farven i, når marshmallows er smeltet, men før flormelis. Hvis det kun er mindre mængder, der skal farves, så kommes farven bare i den lille portion, og æltes godt ind.
Variation 1: Ca. 1/4 del af flormelisen erstattes af kakaopulver (rigtig kakao). Det giver en fin brun farve, og smager rigtig godt!

Variation 2: Olie skiftes ud med citronolie. Det giver en dejlig frisk smag.

Opbevaring af en overtrukket kage:
En kage overtrukket med fondant skal opbevares udækket. Hvis den endelig skal dækkes, så vælg en papkasse, hvor pappet ikke rører kagen.
Og alle kager med flødefyld skal selvfølgelig i køleskabet :o)

lørdag den 13. februar 2010

Fastelavnsboller


Boller op og boller ned! Fastelavn, det er. Og så kan jeg endelig lave en omgang fastelavnsboller til småfolket...og måske lidt os andre ;-)
Jeg har fundet opskriften her: mange-gode-opskrifter.dk. Cremen valgt jeg dog at gribe nede fra skuffen, den nemme og ret godt løsning fra Oetker.
Dejen var rigtig nem, og mængden passede perfekt, og cremen stak næsten ikke af.
Velbekomme :-)

fredag den 12. februar 2010

Bananas

Banankage, det er bare en yndlingskage! Denne banankage blev delt i to, fyldt med et lag chokoladecreme, og toppet af med en god omgang chokoladeglasur. Mums!


KageMor's Banankage
2 æg
250 g. sukker
150 g. flydende margarine
250 g. hvedemel
2½ tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker
100 g. hakket mørk chokolade
5 bananer

Æg, sukker og margarine blandes. Bananerne blendes og blandes i. Det hakkede chokolade blandes i. Mel, bagepulver og vanillesukker tilsættes, og det hele blandes godt. Dejen hældes i en 20 cm springform ved 200 grader, og bages i ca. 1 time, men tjek løbende med en træpind, om den er færdig.

Chokoladecreme
200 g mælkechokolade
1/4 dl fløde

Chokoladen smeltes med lidt fløde. Resten af fløden piskes til skum. Chokoladen køles ned (skal ikke nå at blive stiv igen, men må heller ikke være for varm, for så smelter flødeskummet). Chokoladen hældes langsomt i flødeskummen, og det hele vendes forsigtigt sammen.

Bananmuffin med dødningehoved i fondant.

lørdag den 30. januar 2010

Svendegilde for en mekaniker


I dag har jeg været til svendegilde for en mekaniker, og heldigt for mig, så fik jeg lov at bage kagerne :-)
Alt gik dog ikke efter planen, men det lykkedes dog at få lavet og leveret tre gode kager.
Jeg blev nemlig først syg i de to dage, hvor jeg skulle have siddet og nørklet med pynten om aftenen... Og dermed endte jeg med bare 1 dag til at klare næsten det hele.. Heldigvis havde jeg planlagt at holde fri.
Da jeg så den dag gik i gang med at smørre en chokoladekage med hindbærmousse op, var det for tidligt.. Det kan ikke anbefales, for det blir noget smat og toppen knækkede simpelthen i fire stykker :-( Og jeg sluttede så dagen af med nogle funky letters, som bare drillede.
Den knækkede kage blev løst ved at bage endnu en chokoladekage, og suse ud efter en 1/2 l fløde, og så kørte det igen. Og de funky letters er gemt væk til en anden dag med mere tid ;-)
Kageri er bare herligt :o) (Og til tider i blandet lidt ekstra spænding..)

Datokagen er chokoladekage med et lag hindbærmousse, smurt op med vanillesmørcreme. Den er overtrukket med fondant. Tallene er fondant malet med pasta-farve+vodka, og bilerne er grå fondant børstet med silver dust.

Navnekagen er chokoladekage med to tynde lag vanille"smør"creme, og smurt op med det samme (alt mælkefrit). Overtrukket med fondant. Bogstaverne er fondant malet med pasta-farve+vodka, og bilerne er grå fondant børstet med silver dust.


Peugeot-logo kagen er chokoladekage med et lag citronmousse, og den er smurt op med vanillesmørcreme. Den er overtrukket med fondant. Logoet består af en plade fondant malet med pasta-farve+vodka, og en løve af grå fondant børstet med silver dust.


fredag den 22. januar 2010

Brownies & en award

Det er første gang, jeg har bagt brownies. Det er bare en super nem kage, som er god med en klat vanilleis. Men hold godt øje med den, når den er i ovnen, for den kan hurtig få for meget.



Opskriften, som jeg brugte, finder du her: Karolines Køkken - brownies. Jeg valgte at bage dem med hasselnødder i, men der kan også bruges mandler ell. valnødder, alt efter smag ell. hvad der lige er i køkkenskabet :-)

Og så har jeg fået en award, tak for den, Grith, som laver mega fine blomster, se linket længere nede ;-)



Tre opgaver følger med denne award'en - link tilafsender -  iminegenverden.blogspot.com, fortælle 7 tilfældige ting om mig selv og den fine award skal på bloggen.
1. Hader kulde, 2. Elsker lakrids, 3. Elsker varme, 4. Bager gerne kage, 5. Laver næsten aldrig mad, 6. Er glad for min bil, 7. Holder meget af min brændeovn

søndag den 10. januar 2010

A touch of orange


Jeg havde et par appelsin liggende og fik lyst til at prøve en appelsinmousse. Jeg endte med at bruge opskriften på limemousse fra Camilla's blog, himmelske-kager.blogspot.com, og lavede den om til en appelsinmousse. Jeg skiftede youghurt natural ud med en appelsin youghurt, saften blev til appelsinjuice, og jeg valgte at mindske mængden af sukker (og måske kunne den klare endnu mindre):

Appelsinmousse 
4 dl piskefløde
2 dl creme fraiche
2 dl yoghurt appelsin
1 dl sukker
1 dl appelsin saft (ca. ½-1 appelsin)
6 blade husblas

Bundene blev lavet af en chokoladekage, som jeg synes passede rigtig godt til appelsinmousse. Kagen blev smurt op med Ultimate Chocolate Frosting (passer til en kage både med og uden fondant). Det er vist Martha Steward, der skal have æren for den opskrift. På denne kage undlod jeg fondant og pyntede blot med RI og fondant blomster.

Ultimate Chocolate Frosting
4 ½ dl flormelis
1 1/4 dl kakao
90g smør
3/5 dl mælk
1½ tsk vanillesukker 
Og så lige et par monster til småfolket ;-)

fredag den 1. januar 2010

Godt Nytår!

Håber I er kommet godt ind i det nye år! Og er klar til 10'erne :-)

Her er de sidste to kager fra KageMor fra år 2009, en islagkage og en kransekage.

Islagkage var dessert efter en dejlig middag på årets sidste aften. Den blev lavet i super samspil med husbonden. Jeg lavede bund, top og pyntning, mens han klarede isen.

Bunden lavede jeg efter en opskrift fra Odense marcipan, http://www.odense-marcipan.dk/. Den var super! Jeg fik to i str. 20 cm ud af den mængde dej, som opskriften giver, og de var vel lidt over 1,5-2 cm i højden. De skrumpede dog ret meget i diameter, så næste gang bager jeg nok i en større form og skær til.

Bunden bliver til.





Isen lavede min mand ell. var det maskinen :-) Nej pjat, jeg var glad for hjælpen.
Han lavede to slags is ud fra opskriftshæftet, som følger med ismaskinen. Vi valgte en vanilleis og en mørk orange chokoladeis. Super kombi!

Islagkagen undervejs.



  

Og det endelig resultat :-)



(Fandt inspiration til urværket hos Line, helt-i-kage.blogspot.com)

Kransekagen blev min opgave i år (plejer at lade manden om det), og jeg fandt en god opskrift her, http://www.dk-kogebogen.dk/info/link-til-os/hoejtid/nytar/kransekage.php. Og den blev rigtig god, eller også var gæsterne bare høflige ;-)

Kransekagen undervejs.




Og så det endelige resultat.



Godt Nytår!