lørdag den 8. januar 2011

Godt Nytår til alle!

Årets sidste kage blev en islagkage.


Islagkagen er lagt sammen af jordbæris (vanilleis med blendet jordbær + flormelis), vanilleis og overtræksmarcipan, som er lagt i lag. Den er pyntet med flødeskum og skovbær m. et drys flormelis.


En dejlig frisk kombination.

søndag den 2. januar 2011

Kransekagestykker



Kransekagestykker
500 g marcipan
2 bæger past. æggehvider (der var 1½ æggehvide i mine)
150 g sukker

Blandes til en ensartet masse, som kommes i en kraftig sprøjte pose, og sprøjtes ud på en dobbelt bageplade (to bageplader lagt oven på hinanden).


Ovnen varmes op til 200 gr., og kransekagestykkerne bages i ca. 15 min. (hold øje med dem).













Jeg har pyntet disse med hasselnøddekerner og kirsebær i forskellige farver. Du kan fx. også bruge mandler og valnødder.
Jeg smurte mørk chokolade i bunden på de fleste, hvilket gjorde dem ekstra gode.

Velbekomme!

De kan sagtens spises på andre tider af året end Nytårsaften ;o)