lørdag den 29. august 2009

Fødselsdagskager

Kager til 30 personer til en fælles fødselsdag for far & datter, 19 & 52 år. Det er jo en dejlig opgave, når man er vild med kager, som jeg :-) Jeg tegnede og tænkte, og endte med at kreere en kage til dem hver og en fælles, så alle gæster kunne få en snas.

Faren, massere af interesser, hvilken vælger man så ud?? Ja, jeg endte med et fly og et fødselsdagbanner. Og masse skyer, by the way skyer er fantatiske til at gemme revner i fondant..hehe.



Datteren, en rigtig pige-pige som ka' li' røde roser, jamen så er det jo ikke så svært.
Endte med en lille buket i midten omgivet af grønne hjerter med sølv kugler. Synes selv den er i vinkel. Og den creme farvede fondant opførte sig eksemplarisk!


Sidst men ikke mindst en fælles kage, så alle gæster som sagt kunne få en snas ;-)











lørdag den 22. august 2009

Ren idyl

Så kom chancen for en kage listende igen. Tror snart jeg er mega øvet i at spotte tid til kage! Og så igen det er jo altid kagetid, bare spør min svigerinde :-)

Så garden party hos en kollega er jo super oplagt til en kage. Så med garten party i mente endte jeg op med kreere en lille have med en lille dam og en lille gul andebasse.
Ren idyl! (Bortset fra anden som bare skulle drille..).


Indholdet var hindbærmousse, chokoladecreme og hvide bund, altid en vinder.

lørdag den 15. august 2009

Øvelse gør mester...måske ;-)

Så jeg har atter kastet mig ud i kageriet. For det siges, at øvelse gør mester, så nu må vi se ;-)

Jeg besluttede, at det måtte være på tide med en firkantet kage. Bundene blev bagt med en opskrift fra Camilla's Himmelske kager: http://himmelske-kager.blogspot.com/search/label/lagkage%20bunde. Den kan varmt anbefales.

Jeg lavede udgaven diameter 32 cm, og lavede ud af den portion 3 bunde i 24 x 24 cm. Fyldet blev mousse med bærsymfoni (alm. dansk = skovbær), og smurt op med chokoladecreme. Mums! Glæder mig allerede til næste gang, må nok nøjes med lidt småkagebagning inden, men det er jo også ganske godt.


Fondanten var også et lille forsøg. Jeg lavede nogle skæve hjerter (...sådan er formene) i blå fondant og lagde dem så på dem hvide fondant, og rullede videre.. Interessant, tænker det måske kunne laves med hvide skyer på blå :-)

 

onsdag den 5. august 2009

Kagerne...

Kagerne stod igen i kø for at komme herind, for jeg kan bare ikk holde op med at bage ;-) Her er lidt eksempler, resten danser af sted i galleriet, og vil gerne vise sig frem. Galleriet kan findes i venstreside af bloggen.



Her er en kage med hvide bunde lagt samme med jordbærmousse, lidt jordbærmos og chokolade creme, altsammen dækket af MMF.
Den kombination var bare MUMS!!





En hær af lilla cupcakes danser af sted. Det er så godt at øve RI på sådan nogle fætre. Det er chokoladekage i cupcake forme, og så pyntet med sommerens yndlingsfarve.