Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Opskrifter. Vis alle opslag

torsdag den 18. oktober 2012

Kokosbar ala Bounty

Her kommer opskriften på nogle rigtig gode kokosbarer betrukket med chokolade :o) De smager rigtig godt og er nemme at lave.

Du skal bruge:
 
1 dåse med kondenseret mælk (fåes i de fleste store butikker, fx. Kvickly)
250-300 g kokosmel
300 g mørk chokolade

dan gør du:
Den kondenseret mælk kommes i en skål. Kokos'en tilsættes stille og rolig, mens du blander. Kom ikke det hele i med det samme, så du er sikker på, at massen ikke bliver for tør. Når det er blandet formes massen til kokosbarer, som stilles i køleskabet 1-2 timer.
Chokoladen smeltes, og så overtrækker du kokosbarene. Jeg lavede 15 barer, men vil sige, der kan sagtens laves en del flere, da mine blev ret store.
Og så skal de nydes :o)


 

onsdag den 15. februar 2012

KageMor's Pandekager


Her skulle der have været et billede af pandekagerne, men de er væk! Småfolket har vist været på rov ;o)
Nå, men I skal nu ikke snydes for min opskrift på pandekager. Pandekager kan laves på tusindvis af forskellige måder, der er vel næsten en opskift for hver familie. Og dette er min families :o)

KageMor's Pandekager
(Opskriften er til 1, så du skal bare gange den med antallet af pandekagespisere)

1 æg
2 dl mælk
2 dl mel
2 spsk sukker
Flydende margarine, enten direkte på panden ell. i dejen (ell. smør, hvis du mere er til det)

Ingredienserne blandes godt, og så skal der ellers bages pandekager.

God fornøjelse :o)

tirsdag den 27. september 2011

Mine bedste lysebunde

250 g sukker
125 g flydende margarine

3 æg
1 1/4 dl mælk*
250 g hvedemel             
1 tsk. bagepulver
1 tsk. vanillesukker
               

*kan erstattes af 1 1/4 dl æblejuice

Sukker, margarine, æg og mælk piskes godt sammen. Mel, vanillesukker og bagepulver blandes derefter i.

En 20 cm rund form beklædes med bagepapir i bunden og smøres med margarine på siderne. Dejen hældes i og sættes i ovnen. Ovnen skal være sat til 170 grader ved alm. varme. Lad kage bage i 35-40 min.

Kagen kan deles i 3 bunde. Den kan sagtens klare at blive frosset. Del kagen i bunde og læg bagepapir mellem hver bund, inden de fryses ned pakket godt ind.

Velbekomme!

søndag den 11. september 2011

Fondant uden skumfiduser

1½ stk. past. æggehvider
2 spsk. glykose
Ca. 750 g. flormelis
10-20 dråber smagsessens (mandelessens, vanilleessens ell. en helt anden)

Æggehvider, glykose* og smagsessens blandes godt i en skål med en ske. Derefter blandes flormelis i lidt efter lidt og røres godt med skeen. Når du ikke kan blande mere i vha. en ske, så æltes det færdig, til det har en fast konsistens, som modellervoks. Må gerne være lidt klisteret, så synes jeg, at det bliver bedst.

Opbevares i en tætlukket pose, og bruges enten med det samme ell. inden for 3-4 uger.

God fornøjelse!

*Glykose slipper nemmere ske, hvis den skylles med koldt vand, inden du bruger den.

lørdag den 11. juni 2011

Cupcakes med bær

3 æg 
2 dl sukker
50 g margarine/smør
4 dl hvedemel
2 tsk bagepulver
4-5 dl bær
Æg, sukker og margarine/smør blandes godt. Mel og bagepulver blandes i (dog skal du gemme et par skefulde mel til bærerne). Bærerne blandes med et par skefulde mel, og vendes derefter i resten af dejen. Dejen fordeles i cupcake formene og bages ved 200 grader i ca. 15-20 min.

Bærerne kan være fint snittede rabarber (blandes evt. med lidt ekstra sukker), blåbær, hindbær etc. Nemme at lave, og hos os forsvandt de meget hurtigt fra fadet!

Dem på billederne er med rabarber og en smule creme fraiche. Sommerfuglen på den øverste er lavet af min mindste dreng, som er meget glad for fondant, mystisk, at den nåede helt frem til en kage ;o)

lørdag den 9. april 2011

Kokoscreme

2 bæger past. æggehvider (3 æggehvider)
175 g sukker
1 tsk. vanillesukker
2 dl. fløde
125 g kokosmel
4 blade husblas

Læg husblas i et glas/skål med vand, så de kan blive bløde.
Pisk æggehvider helt stive, og pisk derefter sukker og vanillesukker i.
Pisk fløde til flødeskum.
Tag husblas op af vandet og smelt det, evt. over vandbad.
Vend de to slags skum sammen med kokosmel.
Til sidst hældes husblas i en tynd stråle ned i cremen, og cremen vendes samtidig, så der undgåes vingummi i cremen ;-)

Cremen kommes i en stor frysepose, lukkes med en klemme og stilles på køl. Alternativt stilles det blot på køl i en skål.
Efter et par timer vil den være fast nok til at komme i en kage. Hvis du har den i en frysepose, klipper du blot et stort hul, og sprøjter det derefter på kagen.

Cremen kan fx. kombineres med jordbærmousse ell. måske en ananascreme.

(2 lag i en rund 20 cm kage)
Velbekomme!

fredag den 18. marts 2011

KranzeFranzer


KranzeFranzer
(aka kransekage-stænger med/uden nougat)
500 g marcipan
200 g flormelis
1-1½ past. æggehvider
Evt. 80-100 g nougat

Æltes godt sammen og stilles evt. på køl i en time ell. to.

Uden nougat:
Rulles til stænger og formes let trekantede, og skæres i stykker 7-8 cm længde.

Med nougat:
Rulles til stænger, deles i stykker på 7-8 cm. Stykkerne flækkes næsten helt og ned i midten lægges et stykke nougat. Stykket samles igen og formes let trekantede.

Bages ved 200 C i 10-15 min på to bageplader, som blot lægges oven på hinanden.


Glasuren er royal icing (lav det ikke alt for tykt, for så er det meget hårdt arbejde at få ud af tyllenr. 2 til striberne...bare spør min hånd).


Serveres evt. for nogle kagesultne kollegaer ;-)

mandag den 7. februar 2011

Sjov med marengs

Marengs er nemt at lave og kan bruges, som både topping og kys. Og gøres nemt ekstra festligt med lidt pastafarver eller krymmel.


Marengs (passer til en plade kys ell. 12 cupcake toppings)
2 bæger past. æggehvider (2x1½ æggehvide)
220 g sukker
Evt. 1 tsk. vanille essens

Alle ingredienser blandes godt, og varmes derefter forsigtig over vandbad. Sukkeret skal opløses, men massen må endelig ikke koge, så tag det stille og roligt. Når sukkeren er opløst, skal der piskes til massen er god fast og danner toppe, når piskerne tages op.


Marengs kan bruges, som topping på en cupcake, enten som den er ell. med 5 min. på grillfunktionen i ovnen.


Og så kan marengs bruges til at lave kys.
Sprøjt massen ud på bagepapir, og bag ved 100 gr. i 45 min.-1½ t. (alt efter størrelse).
Om de er færdige, kan tjekkes ved at brække dem midt over og se, om midten er blevet fast.


For at gøre dem ekstra festelig har jeg lavet farvestriber med pastafarve inden i sprøjteposen. Både i romatisk lyserød, og i tre klare farver.

God fornøjelse!

søndag den 21. november 2010

Marmelade Mousse


Lidt lækkert til toppen af en cupcake, eller som et hurtigt lag fyld. Marmelade mousse er nemt og kræver ikke det store arsenal af ingredienser.

Marmelade Mousse
2 dl. marmelade
2½ dl. fløde
4 bl. husblads

Pisk fløden til flødeskum, og stil det i køleskabet. Kom husbladsen i et glas koldt vand. Mål marmeladen op, og giv den en tur i blenderen, hvis du ikke er til bær-stykker. Ca. 2 spsk. marmelade varmes op i en gryde. Husbladsen vrides fri for vand, og smeltes forsigtigt i marmeladen. Al marmeladen blandes, og vendes så i flødeskummet.
Lad det stå i køleskabet i et par timer og det er klar til brug.


Min marmelade mousse på billeder er lavet af æble/solbær marmelade, og piftet op med lidt pastafarve.

mandag den 9. august 2010

Royal Icing

Jeg bruger ofte Royal icing på mine kager, og det bruges ofte som afsluttende kant. Det kan gøres helt enkelt ell. helt overdådigt, du bestemmer selv ;-) Det kommes på kagen med et tyllesæt (Fondant & redskaber). På kagen her har jeg leget lidt med RI: Touch of orange.

Royal Icing (RI)
Past. æggehvid(der)
Flormelis

Æggehviderne kommes i en skål, og der piskes stille og roligt flormelis i lidt af gangen. Det er færdigt, når du kan trække piskerisene op, og der så dannes små toppe, der langsomt bøjer bagover.

lørdag den 7. august 2010

Chokoladecreme

Sammen med bærmousse er det altid lækkert med en chokoladecreme.

Chokoladecreme
½ l fløde
200 g chokolade (50-60% chokolade)

Fløde og chokolade blandes i en gryde, og varmes til chokoladen er smeltet. Hældes derefter i en skål med låg ell. lign. og sættes i køleskabet. Efter ca. 8 timer (gerne natten over) piskes det forsigtigt til creme og kan bruges, som et lag i en lagkage (1 lag i rund 20 cm kage).

Du kan bruge forskellige chokolader, fx. toblerone. Hvis chokoladen er meget mørk, skal der ikke så meget chokolade til, og ved lys/hvid chokolade skal der mere til.

Velbekomme ;-)

lørdag den 31. juli 2010

Bærmousse

Denne opskrift findes flere steder på nettet, hvor den oprindelig stammer fra ved jeg ikke, men her er min udgave :-)
Du kan bruge denne bærmousse til forskellige slags bær, fx. hindbær ell. jordbær.
250 g bær passer rigtig godt til hindbær, men ved fx. jordbær kan der sagtens bruges mere, da de ikke er så kraftige i smagen.
Du kan bruge enten friske ell. frosne bær. Bærerne koges 2-3 min. inden brug for at slippe af med evt. bakterier.

Bærmousse

250 g bær
2 spsk sukker
2 tsk vanillesukker
2 dl youghurt naturel
5 dl fløde
4-6 blade husblas (hindbær 4 blade / jordbær 6 blade)

Pisk fløden til flødeskum, og sæt det i køleskabet.
Bærerne koges i et par minutter. De kogte bær blandes med sukker og vanille. Blandingen køles ned til den er lun hen mod kold.
Husblassen sættes i et glas med koldt vand i ca. 5-10 min. De krammes fri for vand, og derefter smeltes de i en lille smule bærsaft, og blandes med bærblandingen. Yoghurten vendes i bærblandingen, og så vendes det hele med flødeskummet. Moussen stilles i køleskabet i et par timer, og kan derefter bruges i en kage, som lægges sammen i en form. Hvis kagen ikke skal lægges sammen i en form, vil jeg anbefale, at du kommer moussen i en stor 8 l frysepose. Derefter lader du det stivne i køleskabet min. 8 timer. Når det er stivnet, klippes der et hjørne af fryseposen, og du kan sprøjte det på bundene.
Mængden rækker til  ca. 2 lag i en rund kage str. 20 cm.

Velbekomme ;-)

torsdag den 15. juli 2010

Hip hip hurra 1 år! Og så lige en roulade...

I dag har jeg haft min kære blog 1 år, og jeg er jo blevet helt glad for den :-) Og er glad for alle, der læser med! Dejligt at kunne dele denne fantastiske hobby med andre.

Og så har jeg sandelig været så heldigt at få nr. 1 på min kage-udstyrs-ønskeseddel. Mød min nye bedste ven :-) Et airbrush sæt, som jeg gerne vil være en super haj til! Jeg har øvet lidt, men kun på papir, kagerne må vente lidt endnu.


Nu er det jo også ved at være lidt tid siden, jeg sidst har lavet en kage, så her er KageMor-rouladen. En lys roulade med hindbær-flødefyld, som testkaninerne (=kollegaerne) med glæde satte tænderne i. 

KageMor-Rouladen
Du skal bruge:

Dej:
4 æg
125 g sukker
60 g mel
60 g kartoffelmel
1 tsk. bagepulver
Sukker til at drysse på bunden efter bagning

Fyld:
2½ dl fløde
3-4 store spsk  hindbærmarmelade

Ovnen stilles på 180C grader, bagetid ca. 10 min. En bageplade beklædes med bagepapir.

Sukker og æggene piskes det til en luftig æggesnaps. Mel, kartoffelmel og bagepulver blandes sammen og sigtes i æggesnapsen. Det hele vendes sammen, så det er godt blandet og stadig er luftigt.
Dejen fordeles på bagepairet, og derefter i ovn. Den er færdig, når den er fin lysebrun og gennembagt :-)

Når den tages ud, skal den drysses let med sukker og derefter vendes over på et nyt stykke bagepapir. For at den ikke skal blive tør, mens den køler af, placeres den under et fugtigt viskestykker.

Fløden piskes og hindbærmarmeladen vendes i.

Når bunden er kølet af, smøres fyldet ud. Nu til den svære del, sammen rulning, som egentlig ikke er så svær ;-) Tag det stille og roligt, og brug bagepapiret under bunden til at rulle, og vupti, så er der roulade.

Bon appetit!


Rouladen er smurt op med palminsmørcreme, og overtrukket med fondant. Jeg har forsigtigt trykket omridset af stjerner og penslet med lidt vand og sat små bitte sukkerkugler rundt i kanten. De små stjerner er udstukket i fondant og drysset på.

torsdag den 13. maj 2010

Opsmøring

Opsmøring af kagen er en af de vigtige nøgler til succes med fondant, og der findes utallige cremer til at smøre op med. Så jeg vil forslå, at du prøver dig frem, og finder den/dem, som du bedst kan lide.
Opsmøring bruges både til at få skarpe kanter og et glat underlag til fondanten, men også for at spærre evt. frugtmousse inde. Frugtsyre smelter simpelthen fondant (tro mig, jeg har været der...), så den skal forsegles inde under smørcremen. Jeg plejer at bruge en lille malerspatel til at smørre op med, de fåes billigt i hobbyforretninger.

Her er en drømmekage før og efter opsmøring. Den kan nok godt lige klare et sidste lag, men er nu mest smurt op for billedets skyld.
Her er nogle opskrifter, så nu er der ingen undskyldning ikke at lave en fine og glat kage :-)
For alle opskrifter gælder det, at smøret skal have stuetemperatur, og det kan evt. varmes let i microbølgeovn ell. over vandbad. Alle ingredienser blandes til en ensartet masse. Cremerne kan bruges med det samme ell. fryses til senere brug.
(Smøret i opskrifterne kan erstattes af kærgården ell. lign., men så vil det ikke stivne helt så meget, som med alm. smør.)

Nutellasmørcreme
100 g nutella
100 g smør
100 g flormelis

Palminsmørcreme (PSC)
75 g smør
75 g palmin
300 g flormelis
2 tsk vanilleessens
2-4 spsk mælk

Ultimate Chocolate Frosting
4 ½ dl flormelis
1 1/4 dl kakao
90g smør
2/3 dl mælk
1½ tsk vanillesukker

lørdag den 3. april 2010

Othello-lagkage


Jeg har vist aldrig smagt en Othello-lagkage før, men synes altid, de ser så fine ud hos bageren.
Jeg har derfor længe gerne ville lave en, og nu passede det lige med tiden og så havde jeg alle ingredienserne i huset. Det kan bestemt anbefales, da det er en skøn lagkage. Du finder min udgave nedenfor :-)


Othello-lagkage
3 lagkagebunde (jeg bagte mine, men tykke købebunde kan sagtens bruges)
100 g mørk chokolade
1/4 l fløde
1 portion vanillecreme
100 g makroner
250 g marcipan
125 g flormelis
25 g glycosesirup

Smelt de 100 g chokolade over vandbad, og overtræk toppen og siderne af en af bundene. Og sæt den, så chokoladen kan størkne.
Lav en portion vanillecreme, hjemmelavet ell. fx. Oetkers vanillecreme. Sæt cremen på køl.
Pisk 2 dl fløde til skum, og vend det forsigtigt med vanillecremen, når cremen er blevet fast.
Knus 100 g makroner i en frysepose med knude på, enten med hænderne ell. en kagerulle.
Nu skal kagen lægges sammen. Start med en bund, dernæst 1/3 af vanilleflødecreme, strø de 100 g knuste makroner jævnt over cremen. Dernæst 1/3 af vanilleflødecremen, en hvid bund, og den sidste 1/3 del af vanilleflødecremen. Den sidste bund, som er overtrukket med chokolade, lægges på kagen med chokoladen op ad.
Kagen sættes på køl, og den lægges gerne sammen dagen før brug.
Marcipanmassen laves, bland marcipan, flormelis og glykosesirup, som æltes godt sammen. Kanten rulles ud på et stykke bagpapir, skæres til og rulles forsigtigt sammen, inden den tages og rulles rundt om kagen.
Pisk den sidste ½ dl fløde og pynt kagen.


På kagebordet her er også et fad med farverige cupkages.

lørdag den 20. februar 2010

Hjemmelavet fondant (MMF - opdateret 13/3-2012)


Det må være på tiden med en opskrift på fondant. Du kan sagtens købe færdig fondant, men jeg synes, det er nemt at lave, og så gætter jeg på, det også er billigere.
Den opskrift, som jeg bruger, er baseret på marshmallows. Marshmallows er de store hvide skumfiduser, som du kan bruge til at grille. Jeg plejer at bruge Chamallows fra Haribo.
MarshMallowsFondant
15 marshmallows
2 spsk. olie (fx. rapsolie)
4 spsk. vand
Ca. 1 pk. flormelis (hold endelig igen, heller for lidt end for meget :-) )

Marshmallows, olie og vand kommes i en skål. Blandingen varmes i en microbølgeovn ell. over vandbad. Marshmallows skal smeltes, men må ikke blive brune. Så stille og roligt opvarmningen, så er det nemt nok.
Derefter blandes der flormelis i lidt efter lidt. Rør rundt med ske ell. pisker med dejkroge på. Bland flormelis i, til massen er sej, og hverken ske ell. dejkroge kan mere. Ud på bordet og ælt med flormelis, til det er som modellervoks. Det skal klister lidt til sidst, da det giver det bedste resultat.
Jeg laver det gerne dagen inden brug. Men det kan sagtens opbevares længe i en tætlukket frysepose i køkkenskabet.
En portion rækker til to runde 20 cm kager. Men tænk på du måske også vil lave pynt, og så er en portion mere til 1 stk. rund 20 cm kage + pynt.

Udrulning:
Når du skal rulle fondant ud, kan du bruge maizena majsstivelse, så det ikke klistrer til bord og redskaber.

Farvning af fondant:
Til farvning af fondant kan du godt bruge alm. frugtfarve. Men de kan ikke give klare farver og gør fondantet klistret, hvis de blandes i den færdige fondant. Jeg bruger pastafarver. De kan købes i kagebutikker (søg fx. på nettet) ell. i Panduro (de har et lille udvalg).
Hvis du vil farve en stor portion fondant, så kommes farven i, når marshmallows er smeltet, men før flormelis. Hvis det kun er mindre mængder, der skal farves, så kommes farven bare i den lille portion, og æltes godt ind.
Variation 1: Ca. 1/4 del af flormelisen erstattes af kakaopulver (rigtig kakao). Det giver en fin brun farve, og smager rigtig godt!

Variation 2: Olie skiftes ud med citronolie. Det giver en dejlig frisk smag.

Opbevaring af en overtrukket kage:
En kage overtrukket med fondant skal opbevares udækket. Hvis den endelig skal dækkes, så vælg en papkasse, hvor pappet ikke rører kagen.
Og alle kager med flødefyld skal selvfølgelig i køleskabet :o)

fredag den 12. februar 2010

Bananas

Banankage, det er bare en yndlingskage! Denne banankage blev delt i to, fyldt med et lag chokoladecreme, og toppet af med en god omgang chokoladeglasur. Mums!


KageMor's Banankage
2 æg
250 g. sukker
150 g. flydende margarine
250 g. hvedemel
2½ tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker
100 g. hakket mørk chokolade
5 bananer

Æg, sukker og margarine blandes. Bananerne blendes og blandes i. Det hakkede chokolade blandes i. Mel, bagepulver og vanillesukker tilsættes, og det hele blandes godt. Dejen hældes i en 20 cm springform ved 200 grader, og bages i ca. 1 time, men tjek løbende med en træpind, om den er færdig.

Chokoladecreme
200 g mælkechokolade
1/4 dl fløde

Chokoladen smeltes med lidt fløde. Resten af fløden piskes til skum. Chokoladen køles ned (skal ikke nå at blive stiv igen, men må heller ikke være for varm, for så smelter flødeskummet). Chokoladen hældes langsomt i flødeskummen, og det hele vendes forsigtigt sammen.

Bananmuffin med dødningehoved i fondant.

søndag den 10. januar 2010

A touch of orange


Jeg havde et par appelsin liggende og fik lyst til at prøve en appelsinmousse. Jeg endte med at bruge opskriften på limemousse fra Camilla's blog, himmelske-kager.blogspot.com, og lavede den om til en appelsinmousse. Jeg skiftede youghurt natural ud med en appelsin youghurt, saften blev til appelsinjuice, og jeg valgte at mindske mængden af sukker (og måske kunne den klare endnu mindre):

Appelsinmousse 
4 dl piskefløde
2 dl creme fraiche
2 dl yoghurt appelsin
1 dl sukker
1 dl appelsin saft (ca. ½-1 appelsin)
6 blade husblas

Bundene blev lavet af en chokoladekage, som jeg synes passede rigtig godt til appelsinmousse. Kagen blev smurt op med Ultimate Chocolate Frosting (passer til en kage både med og uden fondant). Det er vist Martha Steward, der skal have æren for den opskrift. På denne kage undlod jeg fondant og pyntede blot med RI og fondant blomster.

Ultimate Chocolate Frosting
4 ½ dl flormelis
1 1/4 dl kakao
90g smør
3/5 dl mælk
1½ tsk vanillesukker 
Og så lige et par monster til småfolket ;-)

tirsdag den 29. december 2009

Marmeladesnegle

Lidt hygge i vinterkulden er fx. marmeladesnegle. Til denne portion har jeg brugt æble/solbær marmelade, som fyld. Hvis man ikke lige har den slags på hylden, så vil jeg foreslå at tage en omgang solbærmarmelade og blande lidt æblestykker i, inden det smørres på dejen. Kombinationen er i hvert fald rigtig god.

Snegledej
2 dl mælk (lunken)
50 g gær
1 æg
100 g flydende margarine
450 g mel
50 g sukker

Mælk og gær blandes godt, og margarine og æg blandes i. Til sidst tilsættes mel og sukker. Lad dejen hæve i ca. 30 min. Rulles ud til en aflang firkant og marmeladen smøres på. Rulles sammen, og der skæres snegle. Lad dem stå en 10-15 min. for at efterhæve.

De bages ved 225 gr. i 15 min.



Velbekomme :-)

lørdag den 17. oktober 2009

Kagemor's romkugler

Hvad skal jeg dog bruge alle de kagerester til?? Hver gang jeg laver en kage, ender jeg altid med at have toppen i overskud. Hvis ikke lige var for "musene" i køkkenet, ja, så ville fryseren da for længst have givet op... Men jeg har fundet løsningen, som er romkugler! 

KageMor's romkugler
Kagekrummer (1 lille kagetop)
Kakao (3 spsk kakao)
En god klat smørcreme
Ca. 4 tsk syltetøj (hindbær, men andre slags kan også bruges)
1 tsk. romessens ell. rom til det smager
Det er svært at angive mængderne, men det bedste er også at prøve & smage sig frem. Det hele skal blandes til en halvfugtig kakaobrunmasse, som trilles til kugler og rulles i kokos ell. krymmel.

Et par romkugler, som er rullet i kokos og en af Oetker's krymler.