lørdag den 27. marts 2010

Hello Kitty til Marie

I dag er det Maries fødselsdag, og hun bliver 5 år. I den anledning har jeg lavet hende en Hello Kitty kage.


Den er lavet lidt i samme stil, som den nederste i dette indlæg. Denne udgave blot med en farvekombi af lilla og lyserød.

Her er kagen inden den blev smurt op, tre drømmekagebunde og to lag hindbærmousse u. kerner. Papiret er blot nogle bagepapir-strimler, som er lagt lidt ind under nederste bund, dem trækker jeg væk, når kagen er smurt op, og vupti så er fadet stadig rent :-) Jeg har set tippet et sted på nettet, men kan ikke huske hvor, men det kan klart anbefales.

Kagen efter første opsmøring med nutellasmørcreme. Det er en af mine favoritter, som er nemt at arbejde med og smager skønt. Sammen med hindbærmousse bliver den heller ikke for vammel.

Hello Kitty er lavet af fondant og RI. RI = royal icing, som består af past. æggehvider og flormelis.

God fødselsdag!

fredag den 19. marts 2010

Bagekursus hos Skærtoft Mølle

Når man får tilbudt et bagekursus, jamen så siger man selvfølgelig ja tak :-) Så i denne uge drog jeg til Sydals for at besøg Skærtoft Mølle, som producerer økologisk mel, kerner, müsli etc.
Vejret bød på dejligt forår, og det gør jo en tur på landet ekstra dejlig.
Forventningerne var store, og de blev til fulde indfriet. Jeg fik lærte så meget, så der kommer nok til at komme et par brød ud af kagekøkkenet i ny og næ ;-)


Vi fik vejet, blandet, æltet og bagt i et væk. Det kunne kaldes 6 timers hårdt arbejde, men det var jo bagning ;-)
Vores brød, som blev bagt i stenovn.


Dagen blev sluttet af med en sen frokost; blåbær, granatæbler, sønderjysk landskinke, appelsin osv. Det smagte rigtig dejligt.


En hel dags bagerier, så lækkert!

 

søndag den 7. marts 2010

Mallie 1 år

Lille Mallie har 1 års fødselsdag i denne uge, og så bager Tante Kage meget gerne :-) To kager blev det til, nemlig en til lørdagens fest og en til søndagens fest.
Kagerne indholder begge; tre drømmekagebunde med to lag hindbærmousse og så er de smurt op med nutellasmørcreme.
Denne kage er overtrukket med lyselilla fondant. Jeg har modelleret en lille pige, som er lagt tilrette under et lille lyserødt tæppe. Rundt om på kagen er der blomsterranker af RI med fondant blomster med sukkerkugler i. Og en stor hvid sommerfugl er landet dækket af et let lag lyserød dust.

En nærbillede af pigen i fondant. Mønsteret i tæppet er lavet med et mønsterark til modelervoks.
Den anden kage er et prinsesseslot til den lille prinsessen.

Tårnene er lavet af marmorkage, som er smurt op med vanille"smør"creme. Derefter er de blevet beklædt med fondant. Tagene er af ren fondant, der er præget med et mønsterark.
Selve kagen er også betrukket med lyselilla fondant. Rundt på slottet er blomsterranker af RI med fondant blomster med sukkerperler, og hist og pist er en lyserød fondant sommerfugl landet.

Denne gang drillede fondanten virkelig. Jeg har ælte og ælte, og har rullet ud så mange gange, at jeg til sidst var overbevist om, at det bare aldrig ville lykkedes. Men jeg har da heldigvis lært at være i god tid, så jeg har tid til en puste pause, hvis det er det, der skal til :-)


Happy Caking!

mandag den 1. marts 2010

Josefine's dåbskager

Jeg kan altid finde en undskyldning for at lave en drengekage, så det er super dejligt en gang i mellem at kaste sig ud i en pigekage. Og det er jo altid helt specielt at få lov til at lave en dåbskage.
Denne gang er temaet en åben & en lukket bog, lyserød & rød, sommerfugle & blomster.


En lukket bog, som består af to chokoladekagebunde og et tykt lag hindbærmousse. Kagen er smurt op med nutellasmørcreme, og er overtrukket med fondant (opskiften finder du her). Pynten er også lavet af fondant, og er dustet let med glimmer.
Til hindbærmousse til begge kager er hindbærerne efter let kogning blevet 'afkernet' af en meget tålmodig mand, som hader kerner ;-)

Her er kagen set fra siden. Jeg har brugt en del tid på de funkyletters, som bogstaverne hedder. De har drillet meget, men efter en del øvelse har jeg endelig fået ordentlig styr på dem :-)


En åben bog, som består af tre drømmekagebunde og to lag hindbærmousse. Den er også smurt op med nutellasmørcreme. Jeg har overtrukket med fondant, og pynten er lavet i fondant. Pynten er dustet med lidt glimmer. Billederne er et sukkerprint, hvor jeg har lavet collagen på computeren og så er det sendt af sted til print. Kagen er ret stor og måler ca. 30 x 45 cm, så midt i hele kageriet er der blevet savet en spånplade, som er lagt under kagepappet for at undgå ulykker :-)

Sidst, men ikke mindst har jeg også lavet 24 chokoladecupcakes pyntet med en cirkel fondant og en sommerfugl i fondant dustet med lidt glimmer.

Tillykke endnu engang til Josefine!