lørdag den 15. december 2012

Choko både inde og ude

 
En nem kage til en dejlig frokost med venner.
Her er der ikke altid tid til at lege med fondant, og så kaster jeg mig gerne over en chokolademousse. Den kan nemlig fint fungere, som både fyld og pynt. 
Inden i denne kage er der lyse bunde med skovbærmousse og chokolademousse. Herligheden er smurt op med chokolademousse by Oetker. 
Den er pyntet med samme chokolademousse med en stjernetyle og nogle store blomster, som også fåes fra Oetker.
Dejlig nemt, og så smager det også godt :o)
 
 
Og så et par cupcakes til ungerne :o)
 


torsdag den 18. oktober 2012

Kokosbar ala Bounty

Her kommer opskriften på nogle rigtig gode kokosbarer betrukket med chokolade :o) De smager rigtig godt og er nemme at lave.

Du skal bruge:
 
1 dåse med kondenseret mælk (fåes i de fleste store butikker, fx. Kvickly)
250-300 g kokosmel
300 g mørk chokolade

dan gør du:
Den kondenseret mælk kommes i en skål. Kokos'en tilsættes stille og rolig, mens du blander. Kom ikke det hele i med det samme, så du er sikker på, at massen ikke bliver for tør. Når det er blandet formes massen til kokosbarer, som stilles i køleskabet 1-2 timer.
Chokoladen smeltes, og så overtrækker du kokosbarene. Jeg lavede 15 barer, men vil sige, der kan sagtens laves en del flere, da mine blev ret store.
Og så skal de nydes :o)


 

søndag den 14. oktober 2012

Motocross, fuld gas!

Den mindste af småfolket er bidt af en gal motocross, så temaet for kagerne til hans fødselsdag er givet på forhånd :o)

 
Jeg har lavet en firkantet kage, som indholder chokoladekage med et enkelt lagt hindbærmousse, og så overtrukket med fondant. Fondanten er blevet airbrushet med grøn farve. På toppen har jeg lagt et print af rispapir, som er kantet med PSC. I PSC'en har jeg lavet hjulspor med et nyt legohjul, så det hele kommer til at minde om banen, som han kører på :o)
 
 
Synes det giver en fin effekt med et billede på en kage. Jeg har tidligere prøvet sukkerprint (se her og her), som er rigtig godt. Denne gang tog jeg den billige løsning, som bestemt også fungerer. Forskellen er dog til at se, farverne er svagere, og papiret er noget mere sart ved rispair end sukkerpapir, men jeg er nu ganske fint tilfreds, da prisen er ca. det halv inkl. porto.
 
 
Børnehaven fik også en invitation, og til dem har jeg lavet en banankage smurt op med PSC. I PSC'en har jeg lavet hjulspor med det nye lego-dæk. Græsset er kokos farvet med pastafarve. Du kommer kokos og en klat pastafarve ned i en frysepose, sætter en klemme i enden, og så skal det bare rystes godt sammen, til kokos'en er farvet. Det samme kan gøres med sukker, som også kan farves med ren kakao, som på den øverste kage.
 

 Motocross og mand er fra sønnikes samling :o)

søndag den 23. september 2012

Angry bird

Jeg indrømmer det gerne; jeg er bidt af  en Angry Bird. Og så må dagen, hvor jeg laver en som kage jo komme ;-)

 
Sammen med småfolket bestemte jeg mig for at lave en helt almindelig rød fugl fra Angry Birds. Vejret gav mig dog kamp til stregen og synes åbenbart, den skulle være en helt anden fugl. Meget varmt vejr og oven i det meget fugt i luften er nemlig ikke en god kombination sammen med fondant! Så fondanten drillede, og fuglen endte, som en halvt oppustet Angry bird ;-) De findes nu også i Angry Birds universet, men er nu normalt orange...
Aldrig har jeg haft så store luftbobler i fondanten. Men kagen smagte godt & så fik jeg prøvet det, både bobler og fugl!




søndag den 12. august 2012

Når jeg ikke bager kage...

Så bager jeg brød!

God mel, gær, salt og vand, mere skal der ikke til :o)

Jeg lader mig inspirere af køkkenskabets indhold, og så holder mig ellers mest til en grundopskrift fra Skærtoft Mølle, hvor jeg for nogle år siden var på et fantastisk kursus. Jeg har også været på kursus med Meyer & Grupe, hvor jeg lærte om kunsten at bage med surdej. Men jeg er nu stadig mest til grundopskriften fra Skærtoft Mølle :o)


Brødet inden ovnen.


Brødet efter ovnen.


Mine tre vigtigste redskaber, en 40 l frysepose, en hævekurv og en dejskraber. 
Decilitermål og vægt er de to andre redskaber, som jeg bruger.

søndag den 6. maj 2012

Lærkes dåb



Kære lille Lærke skal døbes, og jeg har kreeret en fin dåbskage til hendes første store dag. Kjolen skal have lyserøde bånd, så det har jeg valgt det som farvetema, og så får hun sommerfugle på bordet, som er fløjet videre til kagen.


Indholdet er lysebunde med chokoladecreme og hindbærmousse. Den er smurt op med PSC og overtrukket med Oetkers fondant. Pynten er sukkerkugler og hjemmelave fondant.


Udover kagen er der også en samling banancupcakes med chokoladecreme og pynt på toppen.


mandag den 26. marts 2012

Polterabend & kage

Min veninde skal giftes til foråret, og det hænger jo gerne sammen med et polterabend. Og til et polterabend kan man jo bl.a. tage kagedekoration op. Så jeg pakkede mine kageting, og så kastede vi os ud i det. Det kan varmt anbefales at sidde en flok sammen og kagehygge, polterabend eller ej :o)
Vi fik øvet i opsmøring
Og i at overtrække en kage med fondant.

Vi fik lavet pynt i alverdens farver.

 Og her er så de færdig pyntede kager.

Og vupti, så havde vi sammen lavet desserten :o)


Vi brugte et par kager, royal icing, sukkerkugler, hjertekrymmel, UCF, pastafarve, Oetkers fondant og tylosepulver (bruges til færdig-fondant, så det nemmere stivner, når der laves pynt af det). Og en hulens masse forskellige tyler, udstikker og andet kageudstyr.

Max kagehygge!

tirsdag den 13. marts 2012

Piratøen & skattekisten



Kagen her indholder chokoladekage, jordbærmousse og chokoladecreme, og er helt laktosefri. Overtrukket med hjemmelavet fondant. Og faktisk er pyntningen mine drenges værk :o)


Sandet er lavet af den mindste. En fryse pose, digestivekiks, en poselukker og en kagerulle, så var han i gang :o)


Den største fik sin første intro til airbrushen, og det gik okay, nu skal han bare lærer at flytte lidt mere på den, når han maler :o)
Til sidst pyntede de kagen med syv forskellige piratlys og en masse piratflag, flot blev den!

Skattekisten blev lavet til drengefødselsdagen og er chokoladekage lagt sammen med chokoladesmørcreme, og ellers pyntet med fondant og slik :o)

onsdag den 15. februar 2012

KageMor's Pandekager


Her skulle der have været et billede af pandekagerne, men de er væk! Småfolket har vist været på rov ;o)
Nå, men I skal nu ikke snydes for min opskrift på pandekager. Pandekager kan laves på tusindvis af forskellige måder, der er vel næsten en opskift for hver familie. Og dette er min families :o)

KageMor's Pandekager
(Opskriften er til 1, så du skal bare gange den med antallet af pandekagespisere)

1 æg
2 dl mælk
2 dl mel
2 spsk sukker
Flydende margarine, enten direkte på panden ell. i dejen (ell. smør, hvis du mere er til det)

Ingredienserne blandes godt, og så skal der ellers bages pandekager.

God fornøjelse :o)

fredag den 10. februar 2012

Farvelkage


Så blev det tid til at sige farvel til mit gamle arbejde, og tænk engang de krævede kage!
Det blev en klassiker med hindbærmousse og chokoladecreme, og med to lyse bunde og en mørk. Synes bare den kombi er og bli'r go' :o)


Nedenfor ses den nøgne sandhed.


Den opsmurte kage.


Her er blomsterne efter et par gange med min airbrush. De startede som helt hvide, så fik de et lag gul og til sidst et forsigtigt pust rød i midten. Sluttet af med et par sukker kugler.


God weekend!

torsdag den 19. januar 2012

CupCakes til en gavflab


Hvis du støder på en gavflab, så kan servering af kage klart anbefales!

Jeg står over for at skulle skifte job internt og er derfor gennem et par uger blevet afkrævet kage af en gavflab fra lageret, som undskyldning. Og den slags kan jeg ikke stå for, så nu har jeg prøvet at sidde på et lager en mandag morgen kl. 8 og drikke kaffe & spise kage! Hygge :o)


Cupcakes er lavet som marmorkage, drysset med flormelis gennem en sigte og pyntet med fondantblomster.

;o)