torsdag den 3. februar 2011

Kager uden laktose

Der findes mange forskellige slags fødevare allergier og overfølsomheder. Hos os er det laktosen, der ikke dutter i kagerne, hvis småfolket skal spise med.

Laktose er mælkesukker, og optræder i en million milliard fødevarer, MEN heldigvis findes der også en tilsvarende mængde uden! Så selv om det kan være en udfordring at undgå laktose i kager, kan det sagtens lade sig gøre.

Her har du min hjemmestrikkede liste med mine løsninger, for hvad du kan bytte mælk, smør etc. ud med, og stadig ende med et lækkert resultat:
  1. Mælk kan erstattes af appelsinsaft i chokoladekage, og æblesaft i lys kage
  2. Mælk kan også erstattes af laktosefri mælk fra Arla (fåes efterhånden i alle supermarkeder)
  3. Fast margarine/smør kan byttes ud med Coop Fri (fåes i Kvickly/SuperBrugsen)*
  4. Flydende margarine/olieblandinger er ofte mælkefri (men tjek altid etiketten), og kan bruges i alm. formkager
  5. Fløde og yoghurt kan købes i Sverige i laktosefri udgaver (findes i almindelige supermarkeder, som ofte har et stort udvalg), så en mousse med fløde er stadig muligt
  6. Til opsmøring kan fx. bruges palminsmørcreme, hvor smøren erstattes med CoopFri, for med palmin i bliver den nemlig stadig rimelig stiv
*Det kan dog være svært at rulle dejen ud til fx. småkager, og jeg har ikke fundet noget fedtstof uden mælk, som løser det problem.

Hvis kagen skal være helt uden mælk, så er det punkt 1, 3, 4 og 6, du skal følge.

Du må endelig ikke tro, at du altid vil få nøjagtig det samme resultat, som med de oprindelige ingredienser. Men prøv dig frem, for det kan sagtens lade sig gøre at lave lækre kager til dem, der ikke kan tåle laktose :-) Og det er småfolket meget glade for.

Et par af de svenske produkter ses nedenfor.

lørdag den 8. januar 2011

Godt Nytår til alle!

Årets sidste kage blev en islagkage.


Islagkagen er lagt sammen af jordbæris (vanilleis med blendet jordbær + flormelis), vanilleis og overtræksmarcipan, som er lagt i lag. Den er pyntet med flødeskum og skovbær m. et drys flormelis.


En dejlig frisk kombination.

søndag den 2. januar 2011

Kransekagestykker



Kransekagestykker
500 g marcipan
2 bæger past. æggehvider (der var 1½ æggehvide i mine)
150 g sukker

Blandes til en ensartet masse, som kommes i en kraftig sprøjte pose, og sprøjtes ud på en dobbelt bageplade (to bageplader lagt oven på hinanden).


Ovnen varmes op til 200 gr., og kransekagestykkerne bages i ca. 15 min. (hold øje med dem).













Jeg har pyntet disse med hasselnøddekerner og kirsebær i forskellige farver. Du kan fx. også bruge mandler og valnødder.
Jeg smurte mørk chokolade i bunden på de fleste, hvilket gjorde dem ekstra gode.

Velbekomme!

De kan sagtens spises på andre tider af året end Nytårsaften ;o)

tirsdag den 28. december 2010

Julens klammeste kage!


Kagen, så min kollega kan sige ordentlig farvel, dog ikke til smøgerne, men til arbejdet. Selv joken omkring kagen er lidt intern fra hendes side af. Men sjov at lave.


Velbekomme ;o)

Kagen indeholder hindbærmousse og chokoladecreme i mellem chokoladebunde, smurt op med PSC. Overtrækket er hjemmelavet fondant, som er malet sort med airbrush. Cigaretter og askebærger er fondant, og asken er kokos og sukker.

søndag den 5. december 2010

Svampe Bob (laktosefri)

Tillykke til min søde mand! En Svampe Bob-kage til dig :o)


Inden i Svampe Bob er 3 lyse bunde med 2 lag af jordbærmarmelade, en hel masse banan og en kagecreme med et drys af mørk chokolade. Og han er smurt op med kakaosmørcreme.
Hele kagen er laktosefri. Bundene og kagecremen er lavet med laktosefri-mælk, og smørcremen er lavet med Coop Fri, som ikke indeholder mælk. Det eneste, som indeholder laktose, er side-tilbehør, som er en omgang flødeskum. Men det kan du jo bare vælge fra, hvis du ikke kan tåle laktose :o)
(Eller tage en tur til Sverige, hvor fløde findes uden laktose).



Han er overtrukket med hjemmelavet fondant, som er airbrushed. Og derefter tilføjet detaljer i hvid og pastafarvet fondant. Og så har jeg fundet inspiration på flickr.com, google.com og cakecentral.com.
Har dog glemt at give den kære Svampe Bob et par fine runde kinder, og lidt øjenvipper, men sådan kan det jo gå i kampens hede, og nu er den spist ;o)


God aften!

søndag den 21. november 2010

Marmelade Mousse


Lidt lækkert til toppen af en cupcake, eller som et hurtigt lag fyld. Marmelade mousse er nemt og kræver ikke det store arsenal af ingredienser.

Marmelade Mousse
2 dl. marmelade
2½ dl. fløde
4 bl. husblads

Pisk fløden til flødeskum, og stil det i køleskabet. Kom husbladsen i et glas koldt vand. Mål marmeladen op, og giv den en tur i blenderen, hvis du ikke er til bær-stykker. Ca. 2 spsk. marmelade varmes op i en gryde. Husbladsen vrides fri for vand, og smeltes forsigtigt i marmeladen. Al marmeladen blandes, og vendes så i flødeskummet.
Lad det stå i køleskabet i et par timer og det er klar til brug.


Min marmelade mousse på billeder er lavet af æble/solbær marmelade, og piftet op med lidt pastafarve.

lørdag den 13. november 2010

Tandhjul & Teknik


Vild med K'nex (byggesæt), ledninger, batterier, ure og alt andet teknisk! Det er lige Rolf, så udstyret med en pose K'nex har jeg lavet pynten til denne kage. Gang i sukkermassen og vupti, så vælter det ud med massevis af tandhjul, et ur & en pære. Og så lige et 6-tal, for det er nemlig, hvad han bliver.
Og det bedste ved det hele, Rolf synes rigtig godt om sin kage :-)


Inden i kagen er 2 mørke bunde og 1 lys, og så en omgang frisk hindbærmousse og chokoladecreme. Og så er den smurt op med palminsmørcreme.
Kagen er overtrukket med hvid fondant, og efterfølgende airbrush'et sort. Det er så godt med den airbrush, for sort er en af de sværeste farver at få fondant til at blive :-)
Nedenfor kan du se kagen, inden airbrush'en kommer i gang. Og ja, det er samme kage!


Velbekomme & tillykke!