lørdag den 3. april 2010
Othello-lagkage
Jeg har vist aldrig smagt en Othello-lagkage før, men synes altid, de ser så fine ud hos bageren.
Jeg har derfor længe gerne ville lave en, og nu passede det lige med tiden og så havde jeg alle ingredienserne i huset. Det kan bestemt anbefales, da det er en skøn lagkage. Du finder min udgave nedenfor :-)
Othello-lagkage
3 lagkagebunde (jeg bagte mine, men tykke købebunde kan sagtens bruges)
100 g mørk chokolade
1/4 l fløde
1 portion vanillecreme
100 g makroner
250 g marcipan
125 g flormelis
25 g glycosesirup
Smelt de 100 g chokolade over vandbad, og overtræk toppen og siderne af en af bundene. Og sæt den, så chokoladen kan størkne.
Lav en portion vanillecreme, hjemmelavet ell. fx. Oetkers vanillecreme. Sæt cremen på køl.
Pisk 2 dl fløde til skum, og vend det forsigtigt med vanillecremen, når cremen er blevet fast.
Knus 100 g makroner i en frysepose med knude på, enten med hænderne ell. en kagerulle.
Nu skal kagen lægges sammen. Start med en bund, dernæst 1/3 af vanilleflødecreme, strø de 100 g knuste makroner jævnt over cremen. Dernæst 1/3 af vanilleflødecremen, en hvid bund, og den sidste 1/3 del af vanilleflødecremen. Den sidste bund, som er overtrukket med chokolade, lægges på kagen med chokoladen op ad.
Kagen sættes på køl, og den lægges gerne sammen dagen før brug.
Marcipanmassen laves, bland marcipan, flormelis og glykosesirup, som æltes godt sammen. Kanten rulles ud på et stykke bagpapir, skæres til og rulles forsigtigt sammen, inden den tages og rulles rundt om kagen.
Pisk den sidste ½ dl fløde og pynt kagen.
På kagebordet her er også et fad med farverige cupkages.
Etiketter:
Opskrifter
lørdag den 27. marts 2010
Hello Kitty til Marie
I dag er det Maries fødselsdag, og hun bliver 5 år. I den anledning har jeg lavet hende en Hello Kitty kage.
Den er lavet lidt i samme stil, som den nederste i dette indlæg. Denne udgave blot med en farvekombi af lilla og lyserød.
Den er lavet lidt i samme stil, som den nederste i dette indlæg. Denne udgave blot med en farvekombi af lilla og lyserød.
Her er kagen inden den blev smurt op, tre drømmekagebunde og to lag hindbærmousse u. kerner. Papiret er blot nogle bagepapir-strimler, som er lagt lidt ind under nederste bund, dem trækker jeg væk, når kagen er smurt op, og vupti så er fadet stadig rent :-) Jeg har set tippet et sted på nettet, men kan ikke huske hvor, men det kan klart anbefales.
Kagen efter første opsmøring med nutellasmørcreme. Det er en af mine favoritter, som er nemt at arbejde med og smager skønt. Sammen med hindbærmousse bliver den heller ikke for vammel.
Hello Kitty er lavet af fondant og RI. RI = royal icing, som består af past. æggehvider og flormelis.
God fødselsdag!
Etiketter:
Hello Kitty kager,
Pigekager
fredag den 19. marts 2010
Bagekursus hos Skærtoft Mølle
Når man får tilbudt et bagekursus, jamen så siger man selvfølgelig ja tak :-) Så i denne uge drog jeg til Sydals for at besøg Skærtoft Mølle, som producerer økologisk mel, kerner, müsli etc.
Vejret bød på dejligt forår, og det gør jo en tur på landet ekstra dejlig.
Forventningerne var store, og de blev til fulde indfriet. Jeg fik lærte så meget, så der kommer nok til at komme et par brød ud af kagekøkkenet i ny og næ ;-)
Vejret bød på dejligt forår, og det gør jo en tur på landet ekstra dejlig.
Forventningerne var store, og de blev til fulde indfriet. Jeg fik lærte så meget, så der kommer nok til at komme et par brød ud af kagekøkkenet i ny og næ ;-)
Vi fik vejet, blandet, æltet og bagt i et væk. Det kunne kaldes 6 timers hårdt arbejde, men det var jo bagning ;-)
Vores brød, som blev bagt i stenovn.
Dagen blev sluttet af med en sen frokost; blåbær, granatæbler, sønderjysk landskinke, appelsin osv. Det smagte rigtig dejligt.
En hel dags bagerier, så lækkert!
Etiketter:
Brød
søndag den 7. marts 2010
Mallie 1 år
Lille Mallie har 1 års fødselsdag i denne uge, og så bager Tante Kage meget gerne :-) To kager blev det til, nemlig en til lørdagens fest og en til søndagens fest.
Kagerne indholder begge; tre drømmekagebunde med to lag hindbærmousse og så er de smurt op med nutellasmørcreme.
Denne kage er overtrukket med lyselilla fondant. Jeg har modelleret en lille pige, som er lagt tilrette under et lille lyserødt tæppe. Rundt om på kagen er der blomsterranker af RI med fondant blomster med sukkerkugler i. Og en stor hvid sommerfugl er landet dækket af et let lag lyserød dust.
En nærbillede af pigen i fondant. Mønsteret i tæppet er lavet med et mønsterark til modelervoks.
Den anden kage er et prinsesseslot til den lille prinsessen.
Tårnene er lavet af marmorkage, som er smurt op med vanille"smør"creme. Derefter er de blevet beklædt med fondant. Tagene er af ren fondant, der er præget med et mønsterark.
Selve kagen er også betrukket med lyselilla fondant. Rundt på slottet er blomsterranker af RI med fondant blomster med sukkerperler, og hist og pist er en lyserød fondant sommerfugl landet.
Denne gang drillede fondanten virkelig. Jeg har ælte og ælte, og har rullet ud så mange gange, at jeg til sidst var overbevist om, at det bare aldrig ville lykkedes. Men jeg har da heldigvis lært at være i god tid, så jeg har tid til en puste pause, hvis det er det, der skal til :-)
Happy Caking!
Etiketter:
Pigekager
mandag den 1. marts 2010
Josefine's dåbskager
Jeg kan altid finde en undskyldning for at lave en drengekage, så det er super dejligt en gang i mellem at kaste sig ud i en pigekage. Og det er jo altid helt specielt at få lov til at lave en dåbskage.
Denne gang er temaet en åben & en lukket bog, lyserød & rød, sommerfugle & blomster.
En lukket bog, som består af to chokoladekagebunde og et tykt lag hindbærmousse. Kagen er smurt op med nutellasmørcreme, og er overtrukket med fondant (opskiften finder du her). Pynten er også lavet af fondant, og er dustet let med glimmer.
Til hindbærmousse til begge kager er hindbærerne efter let kogning blevet 'afkernet' af en meget tålmodig mand, som hader kerner ;-)
Her er kagen set fra siden. Jeg har brugt en del tid på de funkyletters, som bogstaverne hedder. De har drillet meget, men efter en del øvelse har jeg endelig fået ordentlig styr på dem :-)
En åben bog, som består af tre drømmekagebunde og to lag hindbærmousse. Den er også smurt op med nutellasmørcreme. Jeg har overtrukket med fondant, og pynten er lavet i fondant. Pynten er dustet med lidt glimmer. Billederne er et sukkerprint, hvor jeg har lavet collagen på computeren og så er det sendt af sted til print. Kagen er ret stor og måler ca. 30 x 45 cm, så midt i hele kageriet er der blevet savet en spånplade, som er lagt under kagepappet for at undgå ulykker :-)
Tillykke endnu engang til Josefine!
Etiketter:
Dåbskager
fredag den 26. februar 2010
Ildmonsteret!
Ildmonsteret er en af yndlingsfigurerne fra Ben10 her, så han blev temaet på denne kage. Og de andre unger i børnehaven eller retter drengene er også helt besatte, så den blev vel modtaget ;-)
Inden i ildmonsteret er en svampet chokoladekage smurt op med vanille"smør"creme. Den er overtrukket med et lag kakao-fondant, som bare smager mums! Se opskriften her: Hjemmelavet fondant
Selve ildmonsteret er lavet af gul fondant med rød fondant på toppen. Jeg har "limet" delene sammen med vand. Lidt vand med rød farve har jeg anvendt til at skabe lidt mere ildeffekt på den gule fondant.
Etiketter:
Drengekager
mandag den 22. februar 2010
Weekendens fødselsdagsfest
- en rigtig omgang drengekager!
Kagen er sat sammen af to kager, da en del skulle være laktosefri. Kagen, som fylder 1/3, er tre drømmekagebunde og en chokoladekagebund. Der er vanille"smør"creme mellem lagene, og selve kagen er også smurt op med det samme (alt er uden laktose). Kagen, som fylder 2/3, er en drømmekagebund i toppen og en i bunden, og i midten en chokoladekagebund. Øverst er et lag af skovbærmousse og nederst er et lag lyschokoladecreme. Kagen er overtrukket med fondant, et sukkerprint er placeret på toppen, og kagen er sluttet af med to-farvet RI.
Den største af småfolket er helt besat af Ben 10, så fødselsdag for ham er lig med, at hans KageMor skal levere en Ben 10-kage ;-) Heldigt for mig var, at jeg lige stod og skulle prøve sukkerprint, og det gjorde det dejlig nemt.
Kagen er sat sammen af to kager, da en del skulle være laktosefri. Kagen, som fylder 1/3, er tre drømmekagebunde og en chokoladekagebund. Der er vanille"smør"creme mellem lagene, og selve kagen er også smurt op med det samme (alt er uden laktose). Kagen, som fylder 2/3, er en drømmekagebund i toppen og en i bunden, og i midten en chokoladekagebund. Øverst er et lag af skovbærmousse og nederst er et lag lyschokoladecreme. Kagen er overtrukket med fondant, et sukkerprint er placeret på toppen, og kagen er sluttet af med to-farvet RI.Ekstra kagen blev en fodbold.
Den er lavet af en drømmekagebund, en chokoladekagebund og skovbærmousse. Den er betrukket med fondant, som er præget med den sløve side af en kniv, så kagen ligner en fodbold. De sorte felter er malet med pastafarve i vodka.
Etiketter:
Drengekager
Abonner på:
Opslag (Atom)





























