søndag den 11. september 2011

Fondant uden skumfiduser

1½ stk. past. æggehvider
2 spsk. glykose
Ca. 750 g. flormelis
10-20 dråber smagsessens (mandelessens, vanilleessens ell. en helt anden)

Æggehvider, glykose* og smagsessens blandes godt i en skål med en ske. Derefter blandes flormelis i lidt efter lidt og røres godt med skeen. Når du ikke kan blande mere i vha. en ske, så æltes det færdig, til det har en fast konsistens, som modellervoks. Må gerne være lidt klisteret, så synes jeg, at det bliver bedst.

Opbevares i en tætlukket pose, og bruges enten med det samme ell. inden for 3-4 uger.

God fornøjelse!

*Glykose slipper nemmere ske, hvis den skylles med koldt vand, inden du bruger den.

søndag den 28. august 2011

Fødselsdagskage i god tid / Kan du fryse en kage?

Jeg har før prøvet at fryse kager, men kun i mindre stykker for at have til en hygge aften. Det er gået rigtig fint, men har aldrig prøvet at fryse en hele kage. Så det skal da forsøges!


Ingredienser til 1 styks fryseklar kage:
3 x lysebund
2 x lag jordbærmousse (1 lag tilsat hakket mørk chokolade)
1 x opsmøring med PSC
1 x folie/papfad

Kagen lægges sammen på helt almindelig vis og efter opsmøring, skal den pakkes godt ind i vita-wrap og så i fryseren.


Morgenen inden fødselsdagen tager jeg kagen op og sætter i den køleskabet. Samme aften overtrækker jeg og pynter. Den er pyntet med fondant og sukkerkugler. Og så er kagen klar :o)


Og ja, du kan sagtens fryse en kage! Den smagte fantastisk godt, og der var vist ingen gæster, som gik skuffet fra min fødselsdag. Min kage havde været i fryseren ca. 1½ uge, og det gik fint. Ved ikke hvor længe det går, når nu der er fløde i kagen, men jeg vil nok selv holde mig til max. 1 måned.

Ha' en god dag!

søndag den 21. august 2011

Hestekage


Kagen her er en kombination af glæden ved heste og farverne sort & hvid. Resultatet, synes jeg, er blevet fint og enkelt, ligesom jeg bedst kan lide kager.  


Indholdet er en klassikere, lysebunde, chokoladecreme og hindbærmousse. Smurt op med palminsmørcreme og overtrukket med hj. fondant.  Farven sort er opnået med min airbrush. Alt pynt, bortset fra hesteskoene og hesten, er holdt i hvid dustet med perlemor. Hesteskoene er dustet med sølv, og hesten er en siluet skåret ud i fondant og airbrushet sort.


onsdag den 10. august 2011

Når du tænker på farven blå...

Tænker du nu på KAGE!!


Til en hyggelig grillaften passer en kage rigtig fint, som dessert. Denne er med et lag hindbærmousse og et lag vanillemousse (den nemme fra Oetker) i mellem tre lysebunde, smurt op med et tyndt lag psc. Dette giver en dejlig let kombination :o)
Og så kan du fx. vælge at lave en omgang chokolade cupcakes ved siden af, så er der også noget til dem, som ikke lige er til kager med fyld.


Selve kagen er overtrukket med fondant og har fået en omgang farve med min airbrush. Bladene er dustet med blå farve, og blomsterne var overproduktion fra en anden kage. Det er altid en god ide at have lidt fondant blomster på lager, så kan du nemt pynte en kage ell. lidt cup cakes :o)


Den bølgede kant langs kanten af kagen er lavet med en crimper, en smart lille tang, som fåes i mange størrelse og mønstre. Den, jeg har brugt, er købt her hos D&G Occasions, hvor jeg har været så heldig at komme forbi tidligere på året. Hvis du ikke lige har den mulighed, kan du sagtens finde den i de fleste kagebutikker, både på nettet og i fysiske butikker, blot søg/spørg efter crimper :o)

fredag den 8. juli 2011

Koloni & lidt trylleri


1. gang jeg har sendt en kage på koloni, og så sandelig også 1. gang jeg har sendt en af mine småfolk på koloni :o) Kagen forsvandt sporløst, min dreng kom hjem en stor oplevelse rigere, og jeg overlevede jo!


Sådan en kage skal jo kunne klare en bustur og intet køleskab, så jeg har valgt at lave en marmorkage, som er dækket med et tykt lag glasur. Toppen er pyntet med fondant. I midten ligger en tryllestav, for her er Harry Potter højt på hit listen ;o)

søndag den 3. juli 2011

En enkel kage


Jeg nyder det enkle, som ikke skal så meget andet end smage godt, og se godt ud i alt sin enkelhed. Og så er det faktisk dejligt af og til med en kage uden fondantovertræk (= det kan jo drille pokkers meget ;o) ).


Marmorkagebunde lagt sammen med det sædvanlig ;o) Hindbær & choko. Smurt op med UCF og pyntet med et par fondant blomster. Simpel kage, men smagen er vidunderlig, og god at byde gæster på.


Håber I har en dejlig sommer, nu vil jeg gå ud i min have og grave en sommerfuglebusk op som skal flyttes :o)

torsdag den 16. juni 2011

Hello Kitty ved balletten!


Er du pige og mellem 1 og 6 år, så er Hello Kitty bare et hit! ;o) Hun er simpelthen ikke til at komme uden om, så når nu Katrine fylder 2 år, skal det selvfølgelig være en Hello Kitty kage. Jeg har før kastet mig ud i Hello Kitty temaet, og de andre kan du se her og her.


Kagen er med marmorkage bunde, som er marmoret i brun og lyserød. Og så er der et lag med hindbærmousse og et med chokoladecreme. Hele kagen er smurt op med UCF, som bare er mums! Overtrukket og pyntet med fondant og RI.


Hello Kitty er lavet på en stykke fondant. Jeg har fundet et malebogsbillede og brugt det som skabelon. Hun er tegnet op med en fødevaretusch og malet med lidt pulverfarver. Super hyggeligt at lave!


Forsat god sommer!